9 Hagers familie

I forbindelse med kortlægningen af Hagers liv er hans nærmeste familie også blevet inddraget i håb om at der her kunne være yderligere oplysninger om Hager.

Det er meget få oplysninger der er fundet om hans far. Om hans første kone vides kun at hun var mor til deres søn og at hun døde ganske ung, efter at have født en pige som døde kort efter dåben. Men om hans anden kone, hendes døtre, sønnen og Hagers to søskende findes en del oplysninger som også siger noget om Hager.

Først og fremmest er der hans anden kone. Hun var af god familie enke efter justitsråd Hildermann. Hun havde en god pension, men blev så forelsket i den unge kantor at hun helt glemte at hendes enkepension ville stoppe det øjeblik hun giftede sig igen. Men hun giftede sig, tabte pensionen og fik i stedet en lille stedsøn. Måske en erstatning for den søn hun i sit første ægteskab havde mistet som spæd.

Hagers kone fulgte ham gennem alle hans trængsler og hun har sikkert haft en stor del af æren for at de kom til penge. Måske har hun også været medvirkende til hans ambitioner om titel og rang.

Kort efter at Hager var død i Altona flyttede hun til sin datter i Assens hvor hun døde. Se afsnittet 9.1 Hagers anden kone.

Da Hager blev gift anden gang fik han samtidig to halvvoksne steddøtre. Det var en ekstra belastning for familiens stramme økonomi, så de måtte hurtigt klare sig selv så godt de kunne. De to piger fik på hver sin måde forbindelse til forfatterinden C.D. Biehl og hendes bror.

Der er ikke fundet tegn på at pigerne har haft penge efter deres far, penge som kunne have mildnet tilværelsen for dem da de skulle klare sig selv. Se afsnittene 9.2 Konens ældste datter og 9.3 Konens yngste datter.

Hager havde også to søskende, deres liv blev helt anderledes end hans. Se afsnittet 9.5 Hagers søskende.

Hager og hans anden kone fik ingen børn sammen, men fra sit første ægteskab havde han en søn. Som ung rejste sønnen til Afrika, faderen havde håbet han kunne komme hjem og få en god stilling, men i stedet blev sønnen guvernør i Guinea, og der døde han. Se afsnittet 9.4 Sønnen.

Hverken Hager eller hans kone fik nogen efterslægt så der er næppe bevaret private breve, billeder eller andet som kan kaste yderligere lys over hans liv og personlighed.

 

 

9.1 Hagers anden kone

Hendes skæbne efter mandens død

Efter Hagers død i 1799 blev hans enke i første omgang boende i Altona. Samtidig med dødsannoncen for sin mand meddelte hun i adresseavisen, at hun selv ville fortsætte med at fremstille og forhandle den kendte vidundermedicin Essentia Miraculosa Coronata og Anckerischen Digestiv Pulver som daglig kunne købes frisk og uforfalsket i hendes hus i Reichenstrasse. For en sikkerheds skyld tilføjede hun at ingen andre forhandlede disse midler. Hager havde ganske vist bestemt i sit testamente at rettighederne til vidundermedicinen skulle overgå til en af hans bekendte, J.H.D. Schaar, men enken har åbenbart ikke ment at overdragelsen behøvede ske lige med det samme.213

Ifølge adressebogen for Altona 1802 og 1805 boede baronesse von Hager i Reichenstrasse nr. 52 hvor hun solgte medicin.214 Men adressebogen var ikke helt korrekt, for ved folketællingen 1803215 var der kun én familie på denne adresse og det var den kendte arkitekt, professor og landbygmester C.F. Hansen (1756-1845)216 med hustru, to døtre, tre tjenestepiger og en logerende bygningskonduktør.

Ifølge Hagers testamente havde han aftalt med sin bekendt J.H.D. Schaar at denne skulle overtage huset i Reichenstrasse. Prisen var 9500 rd., men Hager skulle have brugsret til huset mod 500 rd. i årlig leje så længe han levede. Den sidste bestemmelse fik Hager ingen glæde af, for han døde dagen efter at testamentet var skrevet.217

Formodentlig er Hagers enke flyttet fra Altona allerede i 1800. Hun tog til Fyn for at bo sammen med sin ældste datter Christiana Sophia og dennes mand, Carl Biehl i Assens.218 Det blev en kortvarig glæde, datteren døde allerede 1801, 57 år gammel.

Året efter indrykkede Carl Biehl følgende meddelelse i den københavnske adresseavis:

"Nedbøjet af sorg over en elsket kones død, har jeg endnu måttet friste den tunge skæbne, at min værdige og uforglemmelige svigermoder, fru baronesse Rebecca v. Hager efter 6 måneders sygdom bortkaldtes ved døden den 10. maj 1802 i hendes alders 85 år."219

Rebecca Hager havde skrevet testamente i Assens 21/11 1801 et halvt år før sin død.220 Ifølge testamentet skulle hendes yngste datter Louise Hildermann have 5000 rd.:"og intet videre", mens major Carl Biehl: "der stedse var en kærlig mand imod min afdøde datter og en øm svigersøn mod mig."221 skulle have alt det øvrige:"uden undtagelse". For en sikkerheds skyld havde fru Hager i indledningen til testamentet skrevet følgende:

"I det visse håb, at min kære og gode datter Louise Hildermann, vil vise agtelse for en moders sidste vilje, og ikke af egennytte beråbe sig på loven, for at kuldkaste min disposition, […]."222

Hvor meget svigersønnen arvede vides ikke, men formuleringen i testamentet kunne tyde på at det har været et større beløb.


Figur 36. Vignet fra Hagers bog trykt i Tyskland. Kilde

 

 

9.2 Konens ældste datter

Forbindelsen til familien Barchmann og ægteskabet med Carl Biehl

Den ældste datter, Christiana Sophia Hildermann (1744-1801) blev sent gift. Hendes mand hed Carl Biehl, han var pensioneret kaptajn. Han var bror til den kendte forfatterinde C.D. Biehl.

Da Christianas mor giftede sig med Hager mistede hun den enkepension på 300 rd. om året som hun indtil da havde fået efter sin første mand. Hagers faste løn som kantor var kun 80 rd. årlig og muligheden for ekstraindtægter var beskedne. Derfor er det ikke så underligt at Christiana, som var den ældste af døtrene, tidligt måtte flytte hjemmefra.

Ved skattemandtallet 1762 boede familien Hager på Christianshavn, på skemaet fra mandtallet er anført, at en datter bor hos etatsråd Barchmann.223

Jacob Barchmann (1701-1764) var kommitteret i Rentekammeret, stempelpapirforvalter og administrator af Giesegaard, han var gift med Christine Berg (1727-1809), som var en del yngre end ham. Barchmann var meget velhavende og ejede blandt andet Barchmanns Palæ, nu Wedells Palæ, på hjørnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal. Etatsråd Barchmann døde allerede 1764, det skete kort efter at sønnen Johannes Severinus Barchmann var blevet døbt. Formodentlig er jomfru Hildermann blevet boende hos fru Barchmann mens drengen voksede op, for som det skal vise sig fik Christiana en særlig tilknytning til denne dreng.224

Christiana har næppe fået økonomisk hjælp hjemmefra, derfor søgte hun kongen om understøttelse. Ved kongelig resolution af 2/2 1765 fik hun 88 rd. og 4 mark årlig fra Partikulærkassen. Det samme havde hendes lillesøster fået bevilget året før. Beløbet var til dækning af linned, vask, sko og strømper indtil hun på anden vis blev forsørget. Christiana var på det tidspunkt 19 år gammel og fik lov til selv at kvittere for modtagelsen af pengene.225


Figur 37. Christiana Sophia Hildermanns kvittering for understøttelse fra Partikulærkassen 5/10 1767. Kilde
Christiana Sophia Hildermann blev sent gift. Manden hed Carl Biehl, han havde været kaptajn og var kort forinden gået på pension.226 Han var født 22/7 1733 i København, bror til forfatterinden Charlotte Dorothea Biehl. Carl Biehl havde været kaptajn af infanteriet, Kronprins Frederiks (Fr. 6.) Regiment, fra 1783 kompagnichef indtil han den 11/2 1785 fik sin afsked med 300 rd. i pension.227

Carl Biehl var ikke nogen helt almindelig officer for han var samtidig en af de højest placerede frimurere i landet. Et hemmeligt broderskab af oplyste mænd på tværs af politik, religion, rang og stand. I listen over medlemmerne af frimurerlogen "Zorobabel til Nordstjernen" i København 1783 var Carl Biehl nr. 3 ud af 170 medlemmer, og hans embede i logen var "Første Forstander". Blandt de mange kendte navne på medlemslisten kan nævnes:228

Professor J. Wiedewelt, statsminister J.O. Schack-Rathlou, tømrermester A. Kirkerup, portræt- og historiemaleren E. Pauelsen, direktør T. Holmskiold, portrætmalerne C.A. Lorentzen og Jens Juel, arkitekt C.F. Hansen, student Knud Lyne Rahbek og Kammerjunker Johan von Bülow. Takket være frimureriet havde Carl Biehl således en meget stor og indflydelsesrig kontaktflade, men der er ikke noget der tyder på at Hager har fået hjælp fra denne side.229

Ved folketællingen 1787 boede ægteparret Biehl i Reverensgade 144 i København, men omkring 1793 flyttede de til Assens.230

Formodentlig er de flyttet til Assens for at være i nærheden af Carl Biehls kusine og hendes mand. Kusinen, Magdalene Charlotte Brøer (1753-1829), var i 1793 blevet gift i København med Johan Severin Barchmann (1764-1822),231 Johan Severin Barchmann var uddannet jurist og var i 1792 blevet by- og rådstueskriver i Assens.

Det var hos Barchmanns forældre at fru Biehl (født Hildermann) opholdt sig ved skattemandtallet 1762 og hun har sikkert boet der mens Johan Severin voksede op.

Den tætte forbindelse mellem ægteparret Biehl og Barchmann fremgår desuden af Carl Biehl og hans kones testamente, hvor ægteparret Barchmann var indsat som hovedarving.232

Ved folketællingen 1801 boede Carl Biehl og hans kone, Christiana Sophia, til leje i Damgade i Assens. Hendes mor (Hagers enke) boede hos dem, desuden var der to tjenestepiger. Christiana Sophia Biehl døde samme år den 24/9 1801.


Figur 38. Assens på Fyn, her boede Hagers steddatter med sin mand Carl Biehl. Hagers enke døde her i 1802. Kilde

Ved udbruddet af englandskrigene blev Carl Biehl atter ansat ved militæret (15/4 1801), denne gang som major og kommandør for en bataljon af Fynske Landeværns Regiment. Syv år senere, 4/1 1808, fik han i en alder af 74 år sin afsked i nåde og med den pension han havde haft før han indtrådte i landeværnet. Desuden fik han kongens tilladelse til fremdeles at måtte bære "felttegnet."233

Carl Biehl døde mange år senere 9/8 1819, 87 år gammel.

 

 

9.3 Konens yngste datter

Jomfru Hildermanns skæbne i København, på Støvringgaard og i Assens

Da Hager blev gift med Hildermanns enke blev den yngste af hendes døtre, Friderica Louise (1746-1822), boende hos dem. Ved skattemandtallet i 1762 var hun 16 år, hun boede da sammen med moderen og stedfaderen samt hans lille søn Friedrich Christian på 6 år. De boede til leje hos skipper Jansen på Christianshavn.234

Med Hagers beskedne indkomst var det åbenbart vanskeligt at klare familiens udgifter for Friderica Louise søgte kongen om hjælp til det mest nødvendige. Ved kongelig resolution 14/4 1764235 fik hun tilkendt en årlig understøttelse fra Partikulærkassen på 88 rd. og 4 mark. Beløbet var til dækning af linned, vask, sko og strømper indtil hun på anden vis blev forsørget. Pengene skulle udbetales til hende via hendes fætter Frantz Henrich Müller (1732-1820). Han var møntguardein236 ved den nye mønt, men havde samtidig stor interesse for fremstilling af dansk porcelæn. Han anlagde en porcelænsfabrik i København, forløberen for Den kgl. Porcelainsfabrik.237 Müller må have haft mulighed for at hjælpe sin kusine rent økonomisk, men om han gjorde det vides ikke.

Da hendes mor og stedfaderen nogle år senere flyttede til Flensborg/Åbenrå blev Friderica Louise formodentlig boende i København. Men det er først langt senere at der er sikre oplysninger om hvor hun boede og hvad hun lavede.

I 1787 forærede forfatterinden Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) sine håndskrevne erindringer, "Mit ubetydelige Levnets Løb", til sin fortrolige ven den unge hofmarskal Johan von Bülow (1751-1828). I erindringerne er en række af deres fælles bekendte omtalt, heriblandt en Louise, som er nævnt uden efternavn. Louise omtales i sidste del af erindringerne, hvor Dorothea Biehl skriver om sin dårlige økonomi. Dorothea skriver at hun ved at Bülow vil sige, at hendes pengeproblemer til dels er hendes egen skyld. Hun har nemlig påtaget sig at føde én mere end sig selv. Men, skiver Dorothea, det har hun gjort fordi hun har fulgt sit hjerte og ikke den kolde fornuft:

"Jeg havde for ofte følet selv hvor smerteligt et haardt Ney var til at kunde give Louise det, da hun saa inderligen Bad mig, og den Tanke, at jeg ved denne Handling Lættede en Moders Kummer for et Barn, hvis Skiebne kostede hende Daglige Taare, var saa henrivende for mig, at jeg Besluttede, at foreskrive mig selv den største Jndskrænkelse, og alene holde mig til det nødvendige for at kunde deele det med hende; og dette har jeg paa det strængeste efterkommet."238

Den Louise som her er omtalt er fru Hagers datter, Friderica Louise Hildermann som i folketællingen 1787 er anført som selskabsdame hos Dorothea Biehl. De boede sammen med to tjenestefolk på adressen Kongens Nytorv nr. 169, det nuværende nr. 22 lige ved hjørnet af Store Kongensgade.239 Der er ingen oplysninger om hvor længe Friderica Louise havde været selskabsdame der. Dorothea Biehl døde året efter den 17/5 1788, 56 år gammel. Hendes bror Carl Biehl var eneste arving, efter en kort betænkningstid vedgik han arv og gæld og fik overdraget boet. Friderica Louise har næppe arvet noget af betydning efter jomfru Biehl.240

Forfatterinden Mette Winge har i romanen "Skriverjomfruen" fra 1988 en fængslende beskrivelse af Dorothea Biehls sidste år. Romanens hovedperson er pigen Lucie, som er i huset hos jomfru Biehl. Lucie er en romanfigur skabt ud fra Biehls korte omtale af Louise i "Mit ubetydelige Levnets Løb". Lucie er en spændende person, men uden forbindelse til den virkelige Louise.241

Da Dorothea Biehl var død stod jomfru Hildermann alene tilbage. Hun var 41 år gammel, og havde kun en lille pension som hun dårligt kunne leve af. Hun blev boende i København, men hvordan hun har klaret sig vides ikke.

Allerede i 1767 var Louise og hendes søster blevet indskrevet på Støvringgaard Kloster ved Randers Fjord. Det var en stiftelse med friboliger. Ophold på klosteret var forbeholdt ugifte kvinder "hvis forældre havde betjent en af de charger, som er indførte i de fem første klasser af den kongelige rangfordeling." Desuden skulle de være gudsfrygtige og trængende samt født af danske eller norske forældre.242


Figur 39. Støvringgaard Kloster ved Randers Fjord. Kilde

På klosteret var der plads til 12 beboere (konventualinder) og en leder (priorinde). Alle havde "hæving af klosteret" det vil sige frit ophold, kost og brændsel samt et fast årligt pengebeløb.

Men der var mange på ventelisten, og der blev kun indtaget nye beboere når en af beboerne døde eller flyttede fra klosteret. Derfor måtte Louise vente i mange år inden det blev hendes tur.

I 1796 fik hun dog den glædelige nyhed, at hun fremover, hvert år, ville få 60 rd. fra klosteret. Klosterets indtægter var steget og kongen havde derfor godkendt at de otte ældste på ventelisten skulle have et årligt beløb.243

I april 1798 døde frøken Emarentz Lovise von Bülow på Støvringgaard Kloster og dermed blev der plads til jomfru Hildermann. Kort efter sejlede hun fra København til sit nye hjem ved Randers Fjord, langt fra venner og bekendte i hovedstaden. Men på klosteret fik hun fri bolig, kost og varme samt en fast årlig ydelse på 120 rd. Nu behøvede hun ikke længere bekymre sig om, hvordan hun skulle klare dagen og vejen. Som en af klosterets andre beboere udtrykte det i 1817:244

"[…] Vi daglig Aarsag har at prise Gud, velsigne Kongens Naade
der dette kiære Alders Hvilested har skiænket os,
[…] [og] indgiød Trøst hos mig, der mange Aar har vandret tungt paa Livets Vej
og prøvet Modgangs, Sygdoms, Mangels Smerter,
[…] da eenlig jeg fra Sted til andet maatte vandre.
af mangel på det Guld, som fordredes for nøjsomt Brød,
men Herrens Faderhaand mig førte her i høje Alders Dage,
som i et Kanaan hen til dette skiønne Sted.
Da jeg i Livets største Del, som gennem Ørken haver vandret
i Sorgens mørke Nat, haft ofte tunge Lidelser.
[…] jeg næret har det søde Haab,
om dette blide Hvilested for høje Alders Dage
[…] Hvor sødt hvor trygt! Nu slumrer jeg med sorgfrie Siæl
for Nærings Sorgens Plage, og Siælen hæver sig taknemmelig
saelig, saelig op til Gud […]."

Ved folketællingen i 1801 boede jomfru Hildermann på klosteret sammen med 12 andre ugifte frøkener samt 15 tjenestefolk. Frøkenernes alder varierede fra 34 til 61 år, selv var hun 54 år.245

Frideriche Lovise Hildermann blev boende på Støvringgaard i 24 år, men så forlod hun pludselig klosteret.246 Hun flyttede til Assens med sin husbestyrerinde frøken Bertelin og alt sit bohave.

Hvad der fik hende til at flytte vides ikke. Hendes svoger, Carl Biehl, som havde boet i Assens, var død nogle år før, men byfoged Barchmann som hun havde kendt fra han var barn, levede stadig. Måske er forklaringen at hun ville til Assens for at dø og blive begravet hvor hendes søster og mor var døde mange år tidligere.

Kort tid efter at hun var flyttet til Assens, kunne hendes fætter, postkontrollør C.F.L. Schwermann i København, meddele i Adresseavisen at hans agtværdige kusine frøken Frideriche Lovise de Hildermann, konventualinde i Støvringgaards Kloster var død den 31/10 i Assens, i en alder af 76 år, efter mange års svaghed.247


Figur 40. Frideriche Lovise Hildermann og de øvrige konventualinders kvittering for 3. kvartals pension (hæving), Støvringgaards Kloster 30/9 1822. Kilde

Det var pænt skrevet af fætteren, hans kusine havde i flere år været sindssvag (senil?) så de har næppe haft megen kontakt i den tid, men han har nok vidst hvad han gjorde. Da skiftet efter frøken Hildermann endelig blev afsluttet i 1824, arvede Schwermann 11.645 rbd. (rigsbankdaler) sølv, en arv som på det tidspunkt var mere værd end 50 gange årslønnen for en murersvend.248

Herudover var der til boet efter en fjern kusine, jomfru Abel Hedevig Ehlers i Køge, 5.822 rbd. sølv.

Den samlede værdi af boet efter frøken Hildermann var på 18.720 rbd. sølv, et svimlende beløb i datidens penge.

Hvordan frøken Hildermann havde fået samlet så mange penge, vides ikke med sikkerhed. Da moderen i sin tid døde fik datteren ifølge testamentet 5000 rd. Men inden da har hun formodentlig fået et større beløb udbetalt kort efter Hagers død, for da fik hun kongelig godkendelse til at være sin egen værge.249

Tilbage er kun at fortælle at da Carl Biehl døde i 1819, arvede hans svigerinde frøken Hildermann ikke noget, det havde hun sikkert heller ikke haft nogen glæde af. Men jomfru Wilhelmine Friderica Berthelin som førte hus for hende fik det guldur som Carl Biehl sytten år før havde arvet efter sin svigermoder fru Hager.250

 

 

9.4 Sønnen

Hagers søn, tiden i Afrika, hans død samt hans forlovede og hendes senere skæbne

Som tidligere nævnt havde Hager i sit første ægteskab en søn ved navn Friderich Christian Hager. Han var født 9/2 1756 og blev døbt tre dage senere i Ribe Domkirke, hvor Hager på det tidspunkt var organist.251 Drengens mor døde mens han var lille, hun hed Anna Margrethe Ingwersen og var datter af kantoren ved Garnisons Kirke i København. Efter at Hager igen var blevet gift i 1760, voksede sønnen op hos faderen og stedmoderen.

Da sønnen var 18 år gammel rejste han i 1774 til Afrika hvor han skulle arbejde for Det kongelige guineiske kompagni.

Rejsen foregik med skibet Christiansborg, målet var fortet Christiansborg på Guineakysten (Guldkysten) i det nuværende Ghana.252 Her drev selskabet handel, bl.a. med slaver som blev opkøbt og videresolgt på de Vestindiske øer.

Den danske konge havde i 1765 overladt de kongelige forter Christiansborg og Fredensborg med tilhørende loger (handelspladser) på Guldkysten til Det kongelige guineiske kompagni. Kompagniet skulle deltage i den såkaldte trekanthandel som foregik med slaver, sukker og industrivarer mellem Guineakysten, Vestindien og Monarkiets hjemmehavne. På grund af dårlige økonomiske resultater blev handlen på Guinea fra 1776 drevet for kongelig regning.

I 1781 blev Det kongelige danske østersøiske og guineiske handelsselskab dannet. Formålet var at udnytte højkonjunkturen samt at forene Københavns handel på Østersølandene med den handel der gik mod vest. Det nydannede selskab fik ved plakat af 10/4 1782 eneret på handelen ved de danske forter og loger i Guinea i Afrika. Som direktører nævnes 1784 blandt andet de tre statsmænd greverne J.G. Moltke, Ernst Schimmelmann og Chr. D. Reventlow.253

Måske er det sønnens beretninger om forholdene på Guineakysten som i 1782 fik Hager til at bringe en meget kritisk artikel om slavehandlen i sin adresseavis.254 Artiklen er næppe skrevet af Hager,255 men den giver et godt indtryk af, hvorledes man i visse kredse var begyndt at se på handelen med slaver og udnyttelsen af dem.


Figur 41. Fortet Prinsensten (Prinzenstein) i Guinea, i dag Ghana i Afrika. Grundstenen til fortet blev lagt 2/6 1784, billedet er fra ca. 1802. Kilde

Den 2/9 1787 skrev Hager til finansminister grev von Schimmelmann som sad i det guineiske selskabs ledelse. Formålet med brevet var at skaffe sønnen hjem samt et arbejde efter hjemkomsten.256 Af brevet fremgår det at Friderich Christian var Hagers eneste barn samt at sønnen allerede for et år siden havde søgt om at måtte komme hjem, hvilket kompagniets direktion havde bevilliget. Men ifølge sønnens sidste brev af 9. april havde den lokale guvernør hr. Kiøge i stedet pålagt sønnen at være midlertidig kommandant på det nye fort Prinsensten (Printzenstein). Begrundelsen var at man manglede officerer, men forflytningen til Prinsensten ville ifølge sønnen indebærer en stor risiko for at han kunne miste livet.

Herudover skrev Hager at han ved sønnens udsendelse for 13 år siden havde fået oplyst at de der gjorde tjeneste 7 år i Afrika, kunne få stilling eller pension i et af kongens arvelande. Derfor bad Hager om at sønnen, når denne kom hjem, måtte få stilling som kongelig officer ved etaten eller artilleriet: "hvortil han har stor lyst."

Til slut skrev Hager (noget udiplomatisk) at guvernør Kiøge måske ligefrem søgte at skaffe sønnen ud af verden for dermed at hindre at sønnen efter hjemkomsten til København skulle afsløre noget ufordelagtigt om ham.

Bønnen om at sønnen måtte komme hjem må være blevet hørt, men han har næppe fået tilbudt en passende stilling for i 1789 rejste han for anden gang til Afrika, denne gang med skibet Le prince Noir.

Forinden var guvernør Jens Adolph Kiøge (1746-1789) blevet afløst af Andreas Riegelsen Bjørn.257 Da Kiøge kom til Danmark blev der indledt undersøgelse af hans økonomiske forhold. Konklusionen blev at hans formue var større end det beløb han lovligt kunne have tjent i Guinea, derfor blev hans formue beslaglagt.258

Friderich Christian Hager blev kommandant på fortet Fredensborg. I 1793 blev han midlertidig guvernør (ad interim) fra 27/1 til 26/6 og igen fra 8/8. Året efter fik han endelig bestalling som guvernør 11/6 1794. Men det blev en kortvarig fornøjelse, for året efter døde han (17/8 1795),259 kort tid før han skulle være rejst hjem til Danmark.260

Fem måneder efter hans død kunne man i Kjøbenhavnske Tidender (Berlingske Tidende), mandagen den 25. januar 1796, læse følgende meddelelse:

"At min dyrebare forlovede, guvernør udi hans kongelige majestæts tjeneste på kysten af Guinea, den 17. august 1795 ved døden er afgået, bekendtgøres med vemodighed af hans efterladte bedrøvede Caroline Henriette de Gæde, datter af afdøde søkaptajn Gæde."261

Hvilken sørgelig afslutning på en formodentlig langvarig forlovelse.

Caroline Henriette Gæde havde haft en hård skæbne.262 Hun var født 1762. Hendes far kaptajn i marinen Ernst Jacob Gæde263 (1720-1762) døde mens hun var spæd og moderen døde 1768 inden Caroline var fyldt seks år.

Men lykken vendte sig, to år efter at Caroline Henriette havde mistet sin forlovede i Afrika blev hun i 1797 viet i Holmens Kirke til kaptajn i marinen Poul de Løvenørn (1751-1826). Han var enkemand uden børn, hans første kone var død i barselsseng 1795. Poul Løvenørn blev en kendt mand, kontraadmiral, direktør for Søkortarkivet og medlem af Videnskabernes Selskab. Caroline Henriette Gæde og Poul Løvenørn fik 3 børn sammen. Caroline Henriette døde 19/2 1842.264

 

 

9.5 Hagers søskende

Gartneren på Skjoldenæsholm og jomfru Hager

I Rigsarkivet er der mange hjælpemidler som kan anvendes ved søgning efter personalhistoriske oplysninger, heriblandt også et register over testamenter 1707-1810.265

Under navnet Hager er der kun få henvisninger. Der er ingen J.W.F. Hager, men til gengæld en Christian Hager, forhenværende gartner på Skjoldenæsholm, samt årstallet 1799.


Figur 42. Hagers kvittering for pension fra Frederiks Tyske Kirke. Dateret: Skjoldenæsholm 21/2 1764. Kilde
Skjoldenæsholm er et gods som ligger mellem Roskilde og Ringsted.266 Her havde J.W.F. Hager engang opholdt sig i en kortere tid. Hans kvittering for første kvartals pension i 1764 er dateret: Skjoldenæsholm 21/2 1764.

I registeret over testamenter er der en henvisning fra gartner Christian Hager til hans søster Margrethe Eleonora Hager, hun boede tæt ved, hos degnen i Haraldsted. Margrethe Eleonora Hager havde skrevet testamente 20/9 1799.267 Dette testamente blev lavet inden skiftet efter broderen var afsluttet. Med testamentet ville hun sikre at sognedegnen og hans hustru kunne få hendes arv efter broderen, hvis hun skulle dø inden skiftet var afsluttet.

Testamentet indeholder ingen yderligere oplysninger om hendes bror, men det findes i skifteprotokollen hvor hans bo er behandlet.268

Gartner Christian Hager var død ugift den 17/4 1798, i en alder af 66 år. Af skifteprotokollen269 fremgår det at hans omfattende bohave blev registreret samme dag. Registreringen foregik i overværelse af blandt andet jomfru Hager og sognedegnen hr. Marckmann af Haraldsted.

Det tog sin tid at få skiftet afsluttet. Forvalter Engells270 på Skjoldenæsholm var skifteforvalter og han ville have orden i tingene. Jomfru Hager hævdede at hun var eneste arving derfor ville hun have boet overdraget uden skifte. Men skifteforvalteren stillede krav om dokumentation. Han ville være sikker på at der ikke var andre arvinger, og der skulle først sættes proklama i aviserne.271 Og sådan blev det.

Den 23/8 1800 blev det afsluttende skiftemøde afholdt. Her blev der fremlagt dokumentation for jomfru Hagers adkomst til boet. Dokumentationen bestod af følgende:

  1. En bekræftet kopi af justitsråd Hagers testamente hvoraf det fremgik at hun var eneste arving efter sin afdøde broder.272
  2. Et brev af 14/5 1799 fra borgmesteren i Altona med besked om at justitsråd Hager var død.
  3. Samt et stamtræ (stamtavle) hvoraf det fremgik at Christian Hager, Johan Wilhelm Friderich Hager og Margrethe Eleonora Hager nedstammede fra en Johan Hendrich Hager som ikke havde haft flere børn end de tre anførte.273
Herefter fik sognedegnen Maurtiz Marckmann,274 som var mødt for jomfru Hager, tilbageleveret dokumentationen og udbetalt arven efter Christian Hager, i alt 469 rd. Foruden denne arv fik jomfru Hager også en årlig understøttelse på 200 rd., det havde hendes anden bror (J.W.F. Hager) bestemt i sit testamente dagen inden han døde i 1799. De 200 rd. var mere ende en faglært arbejder kunne tjene på et helt år, så hun har været godt hjulpet i sin alderdom.


Figur 43. Margaretha (Margrethe) Eleonora Hagers underskrift 1799. Kilde
Margrethe Eleonora Hager døde den 14/7 1805 hos degnen i Haraldsted, hun blev 86 år og 4 måneder gammel. Degnen sørgede for at bringe en meddelelse om hende død i Kjøbenhavnske Tidender (Berlingske Tidende). Heraf fremgik det at hun havde opholdt sig i noget over 21 år i degneboligen "for det meste munter og vel".

Herudover er der ikke ret mange oplysninger om Hagers to søskende. De er formodentlig kommet til Skjoldenæsholm omkring 1760, men hvornår og hvorfor de er kommet til Danmark er ikke oplyst.

I kirkebogen for Jystrup og Valsølille sogne er gartner Hager første gang anført som fadder ved en barnedåb i 1758. Hans søster er først nævnt 1761 hvor "jomfru Hager stod hos"275 da Jens urtegårdsmands søn blev døbt. I de følgende år er de begge nævnt flere gange i forbindelse med dåb.276

Efter dette må Hagers lillebror Christian have været kommet til Skjoldenæsholm som gartner da han var ca. 27 år gammel, mens storesøsteren Eleonora har været ca. 42 år i 1761.

Formodentlig har Eleonora boet hos sin lillebror, for da møllerens datter blev døbt 1763 er anført at "mons. Hagers gartnerens søster fra Skjoldenæsholm stod hos."

Blandt de oplysninger der er fundet om Hagers to søskende er der ingen antydning af at de skulle være af adelig afstamning. Til gengæld er der en oplysning i skiftet efter Hagers lillebror som ikke stemmer og det er navnet på deres far.

Ifølge den stamtavle som blev fremlagt ved skiftet efter Christian Hager var de tre søskende børn af en Johan Hendrich Hager, men den oplysning stemmer ikke med kirkebogen fra Laubach i Hessen. Alle tre søskende er født og døbt i Laubach, af kirkebogen fremgår det at deres far hed Anton Heinrich Hager (uden von) og at han var herskabsgartner.

Hvorfor blev faderens første fornavn ved skiftet så anført som Johan i stedet for Anton? Var det skiftefogeden på Skjoldenæsholm som havde læst forkert i stamtavlen, eller havde faderen tre fornavne, Johan Anton Heinrich, eller var der en fejl i stamtavlen, - det er ikke til at vide.

Måske er det en lille uoverensstemmelse uden betydning, men når det drejer sig om skifter og stamtavler er det altid bedst når de anførte navne stemmer med det der er anført i kirkebogen.277


Figur 44. Vignet fra Hagers bog trykt i København. Kilde


213Marwedel (1994) s. 349, annonceteksten fra AACN den 23. marts 1799 er gengivet.

SAH 424-1 Urkunden und Rechtssatzungen der Stadt Altona, III, Nr. 1708 Hagers testamente, dateret Altona 13/3 1799. Ifølge Hagers testamente som han skrev dagen før sin død, skulle rettighederne til at fremstille vidundermedicinen overgå til en af hans bekendte.

214Niemann, G. (1802): Königlich allergnädigst privilegirtes Altonäisches Addressbuch für das Jahr 1802. Altona. Samt samme adressebog for 1803 og 1805.
215Brandenburg, Hajo og Rolf Gehrmann (2005): Einwohnerbuch der Stadt Altona 1803. Bd. 1. Kiel; s. 45-46.
216Lund, Hakon og Anne Lise Thygesen (1995): C.F. Hansen. Bd. 1. København; s. 156, her anføres at C.F. Hansen i adressebogen 1802 stod anført med denne adresse, året efter boede han på Palmaille 108 som han selv havde opført. 1804 flyttede han til København for at lede de store byggeopgaver der.
217SAH 424-1 Urkunden und Rechtssatzungen der Stadt Altona, III, Nr. 1708 Hagers testamente, dateret Altona 13/3 1799. Ifølge testamentet var aftalen om salget af huset ikke tinglyst da testamentet blev skrevet
218Dansk Data Arkiv, Odense. Folketællinger; folketælling 1801, Assens: http://ddd.dda.dk
219KB Adresseavisen, København, mandag 17/5 1802. Ordret gengivet, men med normaliseret retskrivning. I kirkebogen er hendes alder anført som "omtrent 82 år".
220LAO Assens byfogede arkiv, dokumenter til skifteprotokoller 1812-1819, læg 29: major Biehl.
221Ordret, men med normaliseret retstavning.
222Ordret gengivet, men med normaliseret retskrivning.
223RA Reviderede regnskaber, Københavnske regnskaber 1664-1848, Skatteregnskaber, Mandtal over Ekstraskatten 1762, pakke 571-414: Christianshavns kvarter nr. 161, Over Gaden, familien Hager. Samt pakke 571-428:Vestre kvarter nr. 341, Nye kongens Gade, familien Barchmann.

Kringelbach, G.N. (1889): Den Civile Centraladministrations Embedsetat 1660-1848. I Meddelelser fra Det Kongelige Gehejmearkiv og det dermed forenede Kongerigets Arkiv for 1886-88, s. 63-398. København. Jacob Barchmann se s. 160, 161, 288, 348. (Uændret optryk 1977, Dansk Historisk Håndbogsforlag).

Richter, V. (1976): Dødsfald i Danmark 1761-1890. Bd. 1, København. (Reprografisk optryk).

224LAK Kirkebog 16-3, Skt. Nocolai, dåb 16/3 1764. Christiana Sophia Hildermann boede også hos etatsråd Barchmann i 1764 da hun 16/3 var med ved dåben af Frantz Jacob Hager, søn af Henric Hager, bud ved Bygningskommissionen i Prinsensgade. Det vides ikke om denne Henric Hager på en eller anden måde har været i familie med F.W.J. Hager.

Grandjean, Bredo L. (1964): Wedells Palæ: Ny Kongensgade 1, København. I: Roussell, Aage (red.)(1964): Danske Slotte og Herregårde. Bd. 2, 2. udg. København.

Tak til Ida Dybdal, Østerbro, for oplysningen vedr. Barchmanns forbindelse til dette palæ.

Hager og hans kone boede i 1773 hos etatsrådinde Barchmann af hvem Hager lånte penge inden starten i Altona, se afsnit 8.5 Pensionen fra Frederiks Tyske Kirke.

225RA Partikulærkammeret: Resolutionsprotokol 1764-1765, pakke nr. 9-18.
226LAK Kirkebog 19-23, Garnisons Kirke; viet i hjemmet 29/4 1785.
227RA Hirsch, J.C.W. og Kay Hirsch: Danske og norske officerer med flere fra 1648-1814. Håndskrevet fortegnelse, samlet og udarbejdet 1888-1907 (kopi er opstillet i Rigsarkivets registraturværelse).
228KB Småtryk 34³.23: Liste over Medlemmerne af Zorobabel til Nordstiernen i Kiöbenhavn St. Hans Dag 1783. De efterfølgende personer er alle anført i DBL.

Biehl, Charlotta Dorothea (1986): Mit ubetydelige Levnets Løb. Udgivet efter originalmanuskript med indledning, kommentar m.m. af Marianne Alenius. København; s. 192-193.

229Carl Biehls må desuden have haft tæt tilknytning til greve Carl Christian Danneskiold-Laurvig (1723-1783) som var Provinsial Stormester for Frimurerordenen i de nordiske lande. I Biehls testamente er anført at krigsassessor og postmester Kühle i Assens skulle have den stok med guldknop, som Biehl havde fået af grev Laurvigs to døtre grevinde Holck (1745-1787) og baronesse Bülow (1757-1790). Se:

LAO Assens byfogede arkiv, dokumenter til skifteprotokoller 1812-1819, læg 29: major Biehl. Samt:

Teisen, J.V. og Louis Bobé (1937): Danmarks Adels Aarbog. København; s. 59-60, slægten Danneskiold-Laurvig.

Selv om Hagers steddatter først blev gift med Carl Biehl 1785 har de formodentlig kendt hinanden gennem flere år, d.v.s. den periode hvor Hager blev justitsråd, naturaliseret, samt ønskede at blive deputeret.

230Flytningen er sket omkring 1793, Biehl er ikke anført i adressebogen for København 1794. Ægteparret Biehl skrev testamente i Assens 31/10 1799 jf.:

LAO Assens byfogede arkiv, dokumenter til skifteprotokoller 1812-1819, læg 29: major Biehl.

231Falk-Jensen, A. og H. Hjorth-Nielsen (1954): Candidati og Examinati Juris 1736-1936: Candidati Politices 1852-1936: Candidati Actuarii 1922-1936. Bd. 1, København; s. 85-86.
232LAO Assens byfogede arkiv, dokumenter til skifteprotokoller 1812-1819, læg 29: major Biehl. Her findes også en del af Carl Biehls militærpapirer.
233RA Hirsch, J.C.W. og Kay Hirsch: Danske og norske officerer med flere fra 1648-1814. Håndskrevet fortegneles, samlet og udarbejdet 1888-1907(kopi er opstillet i Rigsarkivets registraturværelse). Samt

LAO Assens byfogede arkiv, dokumenter til skifteprotokoller 1812-1819, læg 29: major Biehl.

"Felttegnet" var et særligt officerskendetegn, en guld/kamoisin stribet håndledsrem med sabelkvast (portepée). Officerer i borgervæbningerne var uden kongelig udnævnelse og måtte ikke føre hærens felttegn, men i stedet en portepée i guld/grøn. Jf.

Wolter, Hans Christian et al. (1992): Den danske hær i napoleonstiden 1801-1814: håndbog om uniformer, faner, udrustning og krigshistorie. København; s. 31.

234RA Reviderede regnskaber, Københavnske regnskaber 1664-1848, Skatteregnskaber, Mandtal over Ekstraskatten 1762, pakke 571-414: Christianshavns kvarter nr. 161, Over Gaden, familien Hager.
235RA Partikulærkammeret: Resolutionsprotokol 1764-1765, pakke nr. 9-18.
236ODS møntguardein: en embedsmand, der kontrollerede, at mønterne stemte med lovens bestemmelser om vægt og finhed.
237Bech, Svend Cedergreen (1982): Dansk biografisk leksikon. 3. udg. Bd. 10. København.
238Biehl, Charlotta Dorothea (1986): Mit ubetydelige Levnets Løb. Udgivet efter originalmanuskript med indledning, kommentar m.m. af Marianne Alenius. København; s. 127-128. Jf. s. 190, note 44-14, er der i C.D. Biehls breve til Johan Bülow nu og da hilsener til Bülow fra Louise, men hvem hun er vides ikke.
239Dansk Data Arkiv, København. Folketællinger; folketælling 1787, København (Staden), Biel og Hilleman: http://www.ddd.dda.dk (set 27-12-2005). "Friderica Hilleman, 40, Ugift, Selskabs ??, Pension."
240LAK DC-007, 2C-59. Hof- og Stadsretten, Københavns Skiftekommission 1773-1863: Forseglingsprotokol 1771-1797, protokol 2, skifte 983. samt Behandlingsprotokol 1771-1797, protokol 2, nr. 983.
241Winge, Mette (1988): Skriverjomfruen. København.
242Feddersen, Lili (1910): Mindeskrift over Geheimeraadinde Christine Harboe født Baronesse Fuiren: I Anledning af Støvringgaard Klosters 150 Aars Jubilæum. København. Hildermanns døtre er anført s. 85. Klosterets bestemmelser s. 12-17.

Tak til Erik Hübertz og Rosa Helweg, Støvringgaard Kloster, for henvisning til Lili Feddersens Mindeskrift samt oversigt over klosterets arkivalier som er afleveret til Landsarkivet i Viborg.

Støvringgaard kloster, Randers: http://www.stovringgaard-kloster.dk (set 12-12-2005).

243RA Reviderede Regnskaber, Fattig- og Forsørgelsesanstalter m.v., 1740-1848 Støvringgaard Kloster 1786-1798, gruppe 571, pakke 6. Kopi af kgl. resolution DK 3/6 1796, samt jomfru Hildermanns kvitteringer 1796-97.
244Feddersen, Lili (1910): Mindeskrift over Geheimeraadinde Christine Harboe født Baronesse Fuiren: I Anledning af Støvringgaard Klosters 150 Aars Jubilæum. København; s. 25-28. Den anførte tekst er uddrag af "Poetisk beskrivelse over Støvringgaard Kloster". Det er skrevet af Flora Henriette Lysholm, født 1751, indflyttet på klosteret 1816, død 1820. Hele digtet er gengivet i bogen.
245Dansk Data Arkiv, Odense. Folketællinger; folketælling 1801, Randers Amt, Hildermann: http://www.ddd.dda.dk (set 12-12-2005). I tællingen er hendes alder fejlagtig anført som 51 år og fornavnet er forkert.
246RA Reviderede Regnskaber, Fattig- og Forsørgelsesanstalter m.v., 1740-1848 Støvringgaard Kloster 1798-1820 og 1820-1831, gruppe 571, pakke 7,8 og 9,10. Jomfru Hildermanns kvitteringer underskrevet somme med de øvrige konventualinder på Støvringgaard, kvartalsvis fra 30/6 1798 til 30/9 1822. Efter dette må hun være flyttet til Assens i oktober 1822.
247KB Adresseavisen, København, mandag den 18/11 1822.
248LAO Assens byfogde arkiv, dokumenter til skifteprotokol 1822-25, læg nr. 17, 1824. Skifte efter frøken Hildermann. I skiftet er der fortegnelse over hendes omfattende bohave, heriblandt et portræt af hendes moder. Der er ikke fundet nogen omtale af et portræt af Hager, hverken her eller i skiftet efter Carl Biehl.

Rubin, Marcus (1895, genudg. 1970): Frederik VI´s Tid: fra Kielerfreden til Kongens Død. København; s. 187-188: overslag over årsindtægt for en murersvend i København 1822: 211 rbd.

249LAO Assens byfogede arkiv, dokumenter til skifteprotokoller 1812-1819, læg 29: major Biehl. Her findes Rebecca Hagers testamente dateret Assens 21/11 1801.

Formodentlig har hun efter Hagers død i 1799 fået penge af moderen, idet frøken Hildermann 3/10 1800 fik tilladelse til at være sin egen værge, dog under tilsyn af byskriver Barchmann i Assens som kurator, jf.:

RA DK 232 5.(3) 1800-1848 Registrant, 1800 mm. Pakke K 5-1. Folie 393, nr. 1199. Værgemåls bevilling 3/10 1800, med tilføjelse: kasseret efter resolution af 10/2 1814. Bilag og anført resolution er ikke fundet.

250LAO Assens byfogede arkiv, dokumenter til skifteprotokoller 1812-1819, læg 29: major Biehl.

Carl Biehls testamente er dateret 14/8 1813, men afsnittet vedr. gulduret kan være tilføjet senere. I bestemmelsen vedr. gulduret er efter jomfruens navn anført "her i Assens". I skiftet efter Friderica Louise Hildermann er der i skifteprotokollen (folie 11, 12) anført at møller H.C. Nellemann i Kaals Mølle (ved Assens) har været beskikket værge for den sindssvage frøken.. Det fremgår desuden at jomfru Berthelin har bestyret husholdningen for den afdøde i syv år. Efter dette må jomfru Berthelin have været hos Friderica Louise Hildermann mens denne boede på Støvringgaard.

Jomfru Vilhelmine Frederikke Bertelin døde 6/1 1841 i Assens hvor hun boede. Hun var født i Jylland og blev 83 år. Jf. Lotte Brændegaard Hvid, udskrift af Assens kirkebog: http://www.virgo-fyn.dk (Set 04-01-2006). RA Nygaards sedler: en Sophie Bartolin, født i Assens, blev 1753 gift med fiskemester Schwermann.

I testamentet havde Carl Biehl desuden bestemt at krigsassessor og postmester Kühle i Assens skulle have den stok med guldknop som Biehl havde fået af grev Laurvigs to døtre, grevinde Holck og baronesse Bülow.

251RA Mirofiche, kirkebog C 589-8, Ribe Domkirke, dåb.

RA Reviderede regnskaber, Københavnske regnskaber 1664-1848, Skatteregnskaber, Mandtal over Ekstraskatten 1762, pakke 571-414: Christianshavns kvarter nr. 161, Over Gaden, familien Hager. Her har Hager selv anført drengens fødselsdato.

252Larsen, Kay (1940): Guvernører, Residenter, Kommandanter og Chefer samt enkelte andre fremtrædende Personer i de tidligere danske Tropekolonier. København; s. 68.
253Nørregaard, Georg (1968): Guldkysten: de danske etablissementer i Guinea. [København]; s. 225-227, 243, 277-280. - Bd. 8 af Johannes Brøndsted (red.) (1966-68): Vore gamle tropekolonier. [København].
254Marwedel (1994) på side 227-233 er artiklens fulde ordlyd gengivet.
255Artiklen var ikke ny, den havde syv år før været bragt (på dansk) i den Københavnske adresseavis:

Søllinge/Thomsen (1988) s. 111, foto af avisside fra 28/6 1775 viser et lille udsnit af artiklen om slavehandel.

256RA Privatarkiver: Schimmelmannske papirer, arkivnr. 6285, pakke 28, breve til grev H. Ernst Schimmelmann fra Hertugdømmerne 1769-1831: Hager til Schimmelmann 2/9 1787.
257Larsen, Kay (1918): De danske i Guinea. København; s. 136-137. Kiøge fratrådte 21/1 1789. Bjørn fik bestalling 21/1 1789, med tiltrådte først 1/11 1789. I den mellemliggende periode var Johan Friedrich Kipnasse guvernør ad.interim.
258DBL. I 1781 bragte Københavns Adresseavis et hyldestdigt til Guvernøren på Christiansborg i Guinea hr. agent Jens Adolph Kiøge, se Adresseavisen nr. 203, 3/12 1781 jf. http://www.statsbiblioteket.dk/digitaleaviser/show.php?avisid=9&aarstal=1781&maaned=12&dag=3 (set 16-02-2006).
259Larsen, Kay (1940): Guvernører, residenter, kommandanter og chefer samt enkelte andre fremtrædende personer i de tidligere danske tropekolonier. København; s. 68.

LAK Skifteprotokol, Skjoldenæsholm gods 1765-1800, film nr. 317 (negativ film nr. 422). Skifte efter hans farbroder Christian Hager 23/8 1800, s. 461f. Her er anført at J.W.F. Hagers søn er død i ugift stand uden at efterlade sig livsarvinger.

Larsen, Kay (1918): De danske i Guinea. København; s. 93, 97-98 og 137.

http://en.wikipedia.org/wiki/Colonial_Heads_of_Danish_Gold_Coast (Set 26-02-2006). Her er baron Christian Friedrich von Hager anført som guvernør fra 3/8 1793 til 17/8 1795.

260Larsen, Kay (1918): De danske i Guinea. København; jf. s. 98 fik Hager hjemrejsetilladelse 25/9 1795.
261Ordret gengivet, men med normaliseret retskrivning.
262Hendes efternavn er stavet på mange forskellige måder i de forskellige kilder: Gæde, Gædde, Gedde, Giede, Giedde. Ved dåben i Holmens Kirke 25/2 1762 er faderens navn stavet Giedde.
263I kirkebogen er hans navn stavet Giedde.
264Topsøe-Jensen, T. A. og Emil Marquard (1935): Officerer i den dansk-norske søetat 1660-1814 og den danske søetat 1814-1932. Bd. 1 og 2. København; bd. 1, s. 441-442 og bd. 2; s. 155-159. Samt

Hiort-Lorenzen, H. R. og A. Thiset (1914): Danmarks Adels Aarbog. København. Slægten de Løvenørn, s. 307-310. Bemærk at et af Caroline Henriette Gædes børnebørn, Henriette Frederikke Alexandrine Ingeborg de Løvenørn i 1867 bliver gift med greve Johan Ludvig Carl Christian Holstein til Ledreborg, samme slægt som i sin tid havde skaffet Hager stilling som kantor på Christianshavn.

265Rosen, Wilhelm von (red.) (1983): Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse. [Bd.] I, 1. bd. København; s. 46 Register til testamenter i Danske kancellis registranter 1707-1810.
266Bach, Elin (1964): Skjoldenæsholm. I: Roussell, Aage (red.)(1964): Danske Slotte og Herregårde. Bd. 4, 2. udg. København; s. 9-22

DBL. Frederik Ludvig Danneskjold-Laurvig (1717-1762), arvede Skjoldenæsholm 1754. Hans enke Anne Joachimine Ahlefeldt (1717-1795) solgte godset 1794 til etatsrådinde Anna Maria Bruun Neergaard.

267RA DK Sjællandske registre 1799, pakke F9-15. Nr. 798 s. 482; nr. 1139 s. 698.

RA DK Indlæg til sjællandske registre 1799, pakke F10-109. Nr. 1139.

268Skiftet efter Christian Hager er fundet ved søgning på google, søgeord: Hager Haraldsted. Se Aurelia Clemons, Idaho Falls, USA. http://www.myweb.cableone.net/jopassey/ESTATE.HTM (set 13-12-2005). Her findes uddrag af en stor del af de sjællandske godsers skifteprotokoller, med et væld af navne.
269LAK Skifteprotokol, Skjoldenæsholm gods 1765-1800, film nr. 317 (negativ film nr. 422). Skifte efter Christian Hager s. 448f, 459f, 461f.
270Richter, V. (1976): Dødsfald i Danmark 1761-1890. Bd. 1 og 2, København. (Reprografisk optryk); Salmon Didrik Engell, forhenværende godsforvalter på Skjoldenæsholm, død 30/10 1829.
271ODS Proklama: offentlig bekendtgørelse hvorved man indkalder kreditorer eller arvinger til at gøre deres krav i et bo gældende inden en vis frist.
272SAH 424-1 Urkunden und Rechtssatzungen der Stadt Altona, III, Nr. 1708 Hagers testamente, dateret Altona 13/3 1799.
273Det anførte stamtræ kan være et Hager har fået lavet som dokumentation for sin adelige herkomst.
274Jf. internettet: http://www.jensg-family.dk/family/ (set 13-12-2005 i Googles cache): Mouritz Markmann, født 6/1 1740, død 12/8 1815 Haraldsted. Han var gift med Eva Christine Sæbye, født 1744, død 27/12 1825.
275ODS Stå hos: om kvinder: være fadder ved barnedåb; især: holde huen.
276LAK Jørgensen, Ina og Chr. E. (1995): Kirkebogen 1647-1814 for Jystrup og Valsølille sogne. København. Maskinskreven transkribering af kirkebogen, to halvbind, kopi LAK.
277SC MK Film 1201523, Laubach, Dekanat Gruenberg, Taufen 1581-1807. Ifølge kirkebogen for Laubach er Margreta Eleonora Hagerfødt 6/3 1719 og døbt 8/3. J.W.F. Hager er født 30/6 1728 og døbt 2/7. Christian Hager er født 3/9 1731 og døbt 7/9. Faderens navn er anført som: Anthon Henrich Hager, Anton Heinrich Hager og Henrich Anton Hager, alle tre gange er han anført som herskabsgartner. I kirkebogen er der ikke fundet andre børn af denne Hager som er døbt fra 1712 til 1735.


Copyright © 2006 - Jan Buchter