9 Hagers familieI forbindelse med kortlægningen af Hagers liv er hans nærmeste familie også blevet inddraget i håb om at der her kunne være yderligere oplysninger om Hager.Det er meget få oplysninger der er fundet om hans far. Om hans første kone vides kun at hun var mor til deres søn og at hun døde ganske ung, efter at have født en pige som døde kort efter dåben. Men om hans anden kone, hendes døtre, sønnen og Hagers to søskende findes en del oplysninger som også siger noget om Hager. Først og fremmest er der hans anden kone. Hun var af god familie enke efter justitsråd Hildermann. Hun havde en god pension, men blev så forelsket i den unge kantor at hun helt glemte at hendes enkepension ville stoppe det øjeblik hun giftede sig igen. Men hun giftede sig, tabte pensionen og fik i stedet en lille stedsøn. Måske en erstatning for den søn hun i sit første ægteskab havde mistet som spæd. Hagers kone fulgte ham gennem alle hans trængsler og hun har sikkert haft en stor del af æren for at de kom til penge. Måske har hun også været medvirkende til hans ambitioner om titel og rang. Kort efter at Hager var død i Altona flyttede hun til sin datter i Assens hvor hun døde. Se afsnittet 9.1 Hagers anden kone. Da Hager blev gift anden gang fik han samtidig to halvvoksne steddøtre. Det var en ekstra belastning for familiens stramme økonomi, så de måtte hurtigt klare sig selv så godt de kunne. De to piger fik på hver sin måde forbindelse til forfatterinden C.D. Biehl og hendes bror. Der er ikke fundet tegn på at pigerne har haft penge efter deres far, penge som kunne have mildnet tilværelsen for dem da de skulle klare sig selv. Se afsnittene 9.2 Konens ældste datter og 9.3 Konens yngste datter. Hager havde også to søskende, deres liv blev helt anderledes end hans. Se afsnittet 9.5 Hagers søskende. Hager og hans anden kone fik ingen børn sammen, men fra sit første ægteskab havde han en søn. Som ung rejste sønnen til Afrika, faderen havde håbet han kunne komme hjem og få en god stilling, men i stedet blev sønnen guvernør i Guinea, og der døde han. Se afsnittet 9.4 Sønnen. Hverken Hager eller hans kone fik nogen efterslægt så der er næppe bevaret private breve, billeder eller andet som kan kaste yderligere lys over hans liv og personlighed. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
9.1 Hagers anden koneHendes skæbne efter mandens dødEfter Hagers død i 1799 blev hans enke i første omgang boende i Altona. Samtidig med dødsannoncen for sin mand meddelte hun i adresseavisen, at hun selv ville fortsætte med at fremstille og forhandle den kendte vidundermedicin Essentia Miraculosa Coronata og Anckerischen Digestiv Pulver som daglig kunne købes frisk og uforfalsket i hendes hus i Reichenstrasse. For en sikkerheds skyld tilføjede hun at ingen andre forhandlede disse midler. Hager havde ganske vist bestemt i sit testamente at rettighederne til vidundermedicinen skulle overgå til en af hans bekendte, J.H.D. Schaar, men enken har åbenbart ikke ment at overdragelsen behøvede ske lige med det samme.213 Ifølge adressebogen for Altona 1802 og 1805 boede baronesse von Hager i Reichenstrasse nr. 52 hvor hun solgte medicin.214 Men adressebogen var ikke helt korrekt, for ved folketællingen 1803215 var der kun én familie på denne adresse og det var den kendte arkitekt, professor og landbygmester C.F. Hansen (1756-1845)216 med hustru, to døtre, tre tjenestepiger og en logerende bygningskonduktør. Ifølge Hagers testamente havde han aftalt med sin bekendt J.H.D. Schaar at denne skulle overtage huset i Reichenstrasse. Prisen var 9500 rd., men Hager skulle have brugsret til huset mod 500 rd. i årlig leje så længe han levede. Den sidste bestemmelse fik Hager ingen glæde af, for han døde dagen efter at testamentet var skrevet.217 Formodentlig er Hagers enke flyttet fra Altona allerede i 1800. Hun tog til Fyn for at bo sammen med sin ældste datter Christiana Sophia og dennes mand, Carl Biehl i Assens.218 Det blev en kortvarig glæde, datteren døde allerede 1801, 57 år gammel. Året efter indrykkede Carl Biehl følgende meddelelse i den københavnske adresseavis: "Nedbøjet af sorg over en elsket kones død, har jeg endnu måttet friste den tunge skæbne, at min værdige og uforglemmelige svigermoder, fru baronesse Rebecca v. Hager efter 6 måneders sygdom bortkaldtes ved døden den 10. maj 1802 i hendes alders 85 år."219 Rebecca Hager havde skrevet testamente i Assens 21/11 1801 et halvt år før sin død.220 Ifølge testamentet skulle hendes yngste datter Louise Hildermann have 5000 rd.:"og intet videre", mens major Carl Biehl: "der stedse var en kærlig mand imod min afdøde datter og en øm svigersøn mod mig."221 skulle have alt det øvrige:"uden undtagelse". For en sikkerheds skyld havde fru Hager i indledningen til testamentet skrevet følgende: "I det visse håb, at min kære og gode datter Louise Hildermann, vil vise agtelse for en moders sidste vilje, og ikke af egennytte beråbe sig på loven, for at kuldkaste min disposition, [ ]."222 Hvor meget svigersønnen arvede vides ikke, men formuleringen i testamentet kunne tyde på at det har været et større beløb.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
9.2 Konens ældste datterForbindelsen til familien Barchmann og ægteskabet med Carl BiehlDen ældste datter, Christiana Sophia Hildermann (1744-1801) blev sent gift. Hendes mand hed Carl Biehl, han var pensioneret kaptajn. Han var bror til den kendte forfatterinde C.D. Biehl. Da Christianas mor giftede sig med Hager mistede hun den enkepension på 300 rd. om året som hun indtil da havde fået efter sin første mand. Hagers faste løn som kantor var kun 80 rd. årlig og muligheden for ekstraindtægter var beskedne. Derfor er det ikke så underligt at Christiana, som var den ældste af døtrene, tidligt måtte flytte hjemmefra. Ved skattemandtallet 1762 boede familien Hager på Christianshavn, på skemaet fra mandtallet er anført, at en datter bor hos etatsråd Barchmann.223 Jacob Barchmann (1701-1764) var kommitteret i Rentekammeret, stempelpapirforvalter og administrator af Giesegaard, han var gift med Christine Berg (1727-1809), som var en del yngre end ham. Barchmann var meget velhavende og ejede blandt andet Barchmanns Palæ, nu Wedells Palæ, på hjørnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal. Etatsråd Barchmann døde allerede 1764, det skete kort efter at sønnen Johannes Severinus Barchmann var blevet døbt. Formodentlig er jomfru Hildermann blevet boende hos fru Barchmann mens drengen voksede op, for som det skal vise sig fik Christiana en særlig tilknytning til denne dreng.224 Christiana har næppe fået økonomisk hjælp hjemmefra, derfor søgte hun kongen om understøttelse. Ved kongelig resolution af 2/2 1765 fik hun 88 rd. og 4 mark årlig fra Partikulærkassen. Det samme havde hendes lillesøster fået bevilget året før. Beløbet var til dækning af linned, vask, sko og strømper indtil hun på anden vis blev forsørget. Christiana var på det tidspunkt 19 år gammel og fik lov til selv at kvittere for modtagelsen af pengene.225
Carl Biehl var ikke nogen helt almindelig officer for han var samtidig en af de højest placerede frimurere i landet. Et hemmeligt broderskab af oplyste mænd på tværs af politik, religion, rang og stand. I listen over medlemmerne af frimurerlogen "Zorobabel til Nordstjernen" i København 1783 var Carl Biehl nr. 3 ud af 170 medlemmer, og hans embede i logen var "Første Forstander". Blandt de mange kendte navne på medlemslisten kan nævnes:228 Professor J. Wiedewelt, statsminister J.O. Schack-Rathlou, tømrermester A. Kirkerup, portræt- og historiemaleren E. Pauelsen, direktør T. Holmskiold, portrætmalerne C.A. Lorentzen og Jens Juel, arkitekt C.F. Hansen, student Knud Lyne Rahbek og Kammerjunker Johan von Bülow. Takket være frimureriet havde Carl Biehl således en meget stor og indflydelsesrig kontaktflade, men der er ikke noget der tyder på at Hager har fået hjælp fra denne side.229 Ved folketællingen 1787 boede ægteparret Biehl i Reverensgade 144 i København, men omkring 1793 flyttede de til Assens.230 Formodentlig er de flyttet til Assens for at være i nærheden af Carl Biehls kusine og hendes mand. Kusinen, Magdalene Charlotte Brøer (1753-1829), var i 1793 blevet gift i København med Johan Severin Barchmann (1764-1822),231 Johan Severin Barchmann var uddannet jurist og var i 1792 blevet by- og rådstueskriver i Assens. Det var hos Barchmanns forældre at fru Biehl (født Hildermann) opholdt sig ved skattemandtallet 1762 og hun har sikkert boet der mens Johan Severin voksede op. Den tætte forbindelse mellem ægteparret Biehl og Barchmann fremgår desuden af Carl Biehl og hans kones testamente, hvor ægteparret Barchmann var indsat som hovedarving.232 Ved folketællingen 1801 boede Carl Biehl og hans kone, Christiana Sophia, til leje i Damgade i Assens. Hendes mor (Hagers enke) boede hos dem, desuden var der to tjenestepiger. Christiana Sophia Biehl døde samme år den 24/9 1801.
Ved udbruddet af englandskrigene blev Carl Biehl atter ansat ved militæret (15/4 1801), denne gang som major og kommandør for en bataljon af Fynske Landeværns Regiment. Syv år senere, 4/1 1808, fik han i en alder af 74 år sin afsked i nåde og med den pension han havde haft før han indtrådte i landeværnet. Desuden fik han kongens tilladelse til fremdeles at måtte bære "felttegnet."233 Carl Biehl døde mange år senere 9/8 1819, 87 år gammel. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
9.3 Konens yngste datterJomfru Hildermanns skæbne i København, på Støvringgaard og i AssensDa Hager blev gift med Hildermanns enke blev den yngste af hendes døtre, Friderica Louise (1746-1822), boende hos dem. Ved skattemandtallet i 1762 var hun 16 år, hun boede da sammen med moderen og stedfaderen samt hans lille søn Friedrich Christian på 6 år. De boede til leje hos skipper Jansen på Christianshavn.234 Med Hagers beskedne indkomst var det åbenbart vanskeligt at klare familiens udgifter for Friderica Louise søgte kongen om hjælp til det mest nødvendige. Ved kongelig resolution 14/4 1764235 fik hun tilkendt en årlig understøttelse fra Partikulærkassen på 88 rd. og 4 mark. Beløbet var til dækning af linned, vask, sko og strømper indtil hun på anden vis blev forsørget. Pengene skulle udbetales til hende via hendes fætter Frantz Henrich Müller (1732-1820). Han var møntguardein236 ved den nye mønt, men havde samtidig stor interesse for fremstilling af dansk porcelæn. Han anlagde en porcelænsfabrik i København, forløberen for Den kgl. Porcelainsfabrik.237 Müller må have haft mulighed for at hjælpe sin kusine rent økonomisk, men om han gjorde det vides ikke. Da hendes mor og stedfaderen nogle år senere flyttede til Flensborg/Åbenrå blev Friderica Louise formodentlig boende i København. Men det er først langt senere at der er sikre oplysninger om hvor hun boede og hvad hun lavede. I 1787 forærede forfatterinden Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) sine håndskrevne erindringer, "Mit ubetydelige Levnets Løb", til sin fortrolige ven den unge hofmarskal Johan von Bülow (1751-1828). I erindringerne er en række af deres fælles bekendte omtalt, heriblandt en Louise, som er nævnt uden efternavn. Louise omtales i sidste del af erindringerne, hvor Dorothea Biehl skriver om sin dårlige økonomi. Dorothea skriver at hun ved at Bülow vil sige, at hendes pengeproblemer til dels er hendes egen skyld. Hun har nemlig påtaget sig at føde én mere end sig selv. Men, skiver Dorothea, det har hun gjort fordi hun har fulgt sit hjerte og ikke den kolde fornuft: "Jeg havde for ofte følet selv hvor smerteligt et haardt Ney var til at kunde give Louise det, da hun saa inderligen Bad mig, og den Tanke, at jeg ved denne Handling Lættede en Moders Kummer for et Barn, hvis Skiebne kostede hende Daglige Taare, var saa henrivende for mig, at jeg Besluttede, at foreskrive mig selv den største Jndskrænkelse, og alene holde mig til det nødvendige for at kunde deele det med hende; og dette har jeg paa det strængeste efterkommet."238 Den Louise som her er omtalt er fru Hagers datter, Friderica Louise Hildermann som i folketællingen 1787 er anført som selskabsdame hos Dorothea Biehl. De boede sammen med to tjenestefolk på adressen Kongens Nytorv nr. 169, det nuværende nr. 22 lige ved hjørnet af Store Kongensgade.239 Der er ingen oplysninger om hvor længe Friderica Louise havde været selskabsdame der. Dorothea Biehl døde året efter den 17/5 1788, 56 år gammel. Hendes bror Carl Biehl var eneste arving, efter en kort betænkningstid vedgik han arv og gæld og fik overdraget boet. Friderica Louise har næppe arvet noget af betydning efter jomfru Biehl.240 Forfatterinden Mette Winge har i romanen "Skriverjomfruen" fra 1988 en fængslende beskrivelse af Dorothea Biehls sidste år. Romanens hovedperson er pigen Lucie, som er i huset hos jomfru Biehl. Lucie er en romanfigur skabt ud fra Biehls korte omtale af Louise i "Mit ubetydelige Levnets Løb". Lucie er en spændende person, men uden forbindelse til den virkelige Louise.241 Da Dorothea Biehl var død stod jomfru Hildermann alene tilbage. Hun var 41 år gammel, og havde kun en lille pension som hun dårligt kunne leve af. Hun blev boende i København, men hvordan hun har klaret sig vides ikke. Allerede i 1767 var Louise og hendes søster blevet indskrevet på Støvringgaard Kloster ved Randers Fjord. Det var en stiftelse med friboliger. Ophold på klosteret var forbeholdt ugifte kvinder "hvis forældre havde betjent en af de charger, som er indførte i de fem første klasser af den kongelige rangfordeling." Desuden skulle de være gudsfrygtige og trængende samt født af danske eller norske forældre.242
På klosteret var der plads til 12 beboere (konventualinder) og en leder (priorinde). Alle havde "hæving af klosteret" det vil sige frit ophold, kost og brændsel samt et fast årligt pengebeløb. Men der var mange på ventelisten, og der blev kun indtaget nye beboere når en af beboerne døde eller flyttede fra klosteret. Derfor måtte Louise vente i mange år inden det blev hendes tur. I 1796 fik hun dog den glædelige nyhed, at hun fremover, hvert år, ville få 60 rd. fra klosteret. Klosterets indtægter var steget og kongen havde derfor godkendt at de otte ældste på ventelisten skulle have et årligt beløb.243 I april 1798 døde frøken Emarentz Lovise von Bülow på Støvringgaard Kloster og dermed blev der plads til jomfru Hildermann. Kort efter sejlede hun fra København til sit nye hjem ved Randers Fjord, langt fra venner og bekendte i hovedstaden. Men på klosteret fik hun fri bolig, kost og varme samt en fast årlig ydelse på 120 rd. Nu behøvede hun ikke længere bekymre sig om, hvordan hun skulle klare dagen og vejen. Som en af klosterets andre beboere udtrykte det i 1817:244
"[
] Vi daglig Aarsag har at prise Gud, velsigne Kongens Naade Ved folketællingen i 1801 boede jomfru Hildermann på klosteret sammen med 12 andre ugifte frøkener samt 15 tjenestefolk. Frøkenernes alder varierede fra 34 til 61 år, selv var hun 54 år.245 Frideriche Lovise Hildermann blev boende på Støvringgaard i 24 år, men så forlod hun pludselig klosteret.246 Hun flyttede til Assens med sin husbestyrerinde frøken Bertelin og alt sit bohave. Hvad der fik hende til at flytte vides ikke. Hendes svoger, Carl Biehl, som havde boet i Assens, var død nogle år før, men byfoged Barchmann som hun havde kendt fra han var barn, levede stadig. Måske er forklaringen at hun ville til Assens for at dø og blive begravet hvor hendes søster og mor var døde mange år tidligere. Kort tid efter at hun var flyttet til Assens, kunne hendes fætter, postkontrollør C.F.L. Schwermann i København, meddele i Adresseavisen at hans agtværdige kusine frøken Frideriche Lovise de Hildermann, konventualinde i Støvringgaards Kloster var død den 31/10 i Assens, i en alder af 76 år, efter mange års svaghed.247
Det var pænt skrevet af fætteren, hans kusine havde i flere år været sindssvag (senil?) så de har næppe haft megen kontakt i den tid, men han har nok vidst hvad han gjorde. Da skiftet efter frøken Hildermann endelig blev afsluttet i 1824, arvede Schwermann 11.645 rbd. (rigsbankdaler) sølv, en arv som på det tidspunkt var mere værd end 50 gange årslønnen for en murersvend.248 Herudover var der til boet efter en fjern kusine, jomfru Abel Hedevig Ehlers i Køge, 5.822 rbd. sølv. Den samlede værdi af boet efter frøken Hildermann var på 18.720 rbd. sølv, et svimlende beløb i datidens penge. Hvordan frøken Hildermann havde fået samlet så mange penge, vides ikke med sikkerhed. Da moderen i sin tid døde fik datteren ifølge testamentet 5000 rd. Men inden da har hun formodentlig fået et større beløb udbetalt kort efter Hagers død, for da fik hun kongelig godkendelse til at være sin egen værge.249 Tilbage er kun at fortælle at da Carl Biehl døde i 1819, arvede hans svigerinde frøken Hildermann ikke noget, det havde hun sikkert heller ikke haft nogen glæde af. Men jomfru Wilhelmine Friderica Berthelin som førte hus for hende fik det guldur som Carl Biehl sytten år før havde arvet efter sin svigermoder fru Hager.250 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
9.4 SønnenHagers søn, tiden i Afrika, hans død samt hans forlovede og hendes senere skæbneSom tidligere nævnt havde Hager i sit første ægteskab en søn ved navn Friderich Christian Hager. Han var født 9/2 1756 og blev døbt tre dage senere i Ribe Domkirke, hvor Hager på det tidspunkt var organist.251 Drengens mor døde mens han var lille, hun hed Anna Margrethe Ingwersen og var datter af kantoren ved Garnisons Kirke i København. Efter at Hager igen var blevet gift i 1760, voksede sønnen op hos faderen og stedmoderen. Da sønnen var 18 år gammel rejste han i 1774 til Afrika hvor han skulle arbejde for Det kongelige guineiske kompagni. Rejsen foregik med skibet Christiansborg, målet var fortet Christiansborg på Guineakysten (Guldkysten) i det nuværende Ghana.252 Her drev selskabet handel, bl.a. med slaver som blev opkøbt og videresolgt på de Vestindiske øer. Den danske konge havde i 1765 overladt de kongelige forter Christiansborg og Fredensborg med tilhørende loger (handelspladser) på Guldkysten til Det kongelige guineiske kompagni. Kompagniet skulle deltage i den såkaldte trekanthandel som foregik med slaver, sukker og industrivarer mellem Guineakysten, Vestindien og Monarkiets hjemmehavne. På grund af dårlige økonomiske resultater blev handlen på Guinea fra 1776 drevet for kongelig regning. I 1781 blev Det kongelige danske østersøiske og guineiske handelsselskab dannet. Formålet var at udnytte højkonjunkturen samt at forene Københavns handel på Østersølandene med den handel der gik mod vest. Det nydannede selskab fik ved plakat af 10/4 1782 eneret på handelen ved de danske forter og loger i Guinea i Afrika. Som direktører nævnes 1784 blandt andet de tre statsmænd greverne J.G. Moltke, Ernst Schimmelmann og Chr. D. Reventlow.253 Måske er det sønnens beretninger om forholdene på Guineakysten som i 1782 fik Hager til at bringe en meget kritisk artikel om slavehandlen i sin adresseavis.254 Artiklen er næppe skrevet af Hager,255 men den giver et godt indtryk af, hvorledes man i visse kredse var begyndt at se på handelen med slaver og udnyttelsen af dem.
Den 2/9 1787 skrev Hager til finansminister grev von Schimmelmann som sad i det guineiske selskabs ledelse. Formålet med brevet var at skaffe sønnen hjem samt et arbejde efter hjemkomsten.256 Af brevet fremgår det at Friderich Christian var Hagers eneste barn samt at sønnen allerede for et år siden havde søgt om at måtte komme hjem, hvilket kompagniets direktion havde bevilliget. Men ifølge sønnens sidste brev af 9. april havde den lokale guvernør hr. Kiøge i stedet pålagt sønnen at være midlertidig kommandant på det nye fort Prinsensten (Printzenstein). Begrundelsen var at man manglede officerer, men forflytningen til Prinsensten ville ifølge sønnen indebærer en stor risiko for at han kunne miste livet. Herudover skrev Hager at han ved sønnens udsendelse for 13 år siden havde fået oplyst at de der gjorde tjeneste 7 år i Afrika, kunne få stilling eller pension i et af kongens arvelande. Derfor bad Hager om at sønnen, når denne kom hjem, måtte få stilling som kongelig officer ved etaten eller artilleriet: "hvortil han har stor lyst." Til slut skrev Hager (noget udiplomatisk) at guvernør Kiøge måske ligefrem søgte at skaffe sønnen ud af verden for dermed at hindre at sønnen efter hjemkomsten til København skulle afsløre noget ufordelagtigt om ham. Bønnen om at sønnen måtte komme hjem må være blevet hørt, men han har næppe fået tilbudt en passende stilling for i 1789 rejste han for anden gang til Afrika, denne gang med skibet Le prince Noir. Forinden var guvernør Jens Adolph Kiøge (1746-1789) blevet afløst af Andreas Riegelsen Bjørn.257 Da Kiøge kom til Danmark blev der indledt undersøgelse af hans økonomiske forhold. Konklusionen blev at hans formue var større end det beløb han lovligt kunne have tjent i Guinea, derfor blev hans formue beslaglagt.258 Friderich Christian Hager blev kommandant på fortet Fredensborg. I 1793 blev han midlertidig guvernør (ad interim) fra 27/1 til 26/6 og igen fra 8/8. Året efter fik han endelig bestalling som guvernør 11/6 1794. Men det blev en kortvarig fornøjelse, for året efter døde han (17/8 1795),259 kort tid før han skulle være rejst hjem til Danmark.260 Fem måneder efter hans død kunne man i Kjøbenhavnske Tidender (Berlingske Tidende), mandagen den 25. januar 1796, læse følgende meddelelse: "At min dyrebare forlovede, guvernør udi hans kongelige majestæts tjeneste på kysten af Guinea, den 17. august 1795 ved døden er afgået, bekendtgøres med vemodighed af hans efterladte bedrøvede Caroline Henriette de Gæde, datter af afdøde søkaptajn Gæde."261 Hvilken sørgelig afslutning på en formodentlig langvarig forlovelse. Caroline Henriette Gæde havde haft en hård skæbne.262 Hun var født 1762. Hendes far kaptajn i marinen Ernst Jacob Gæde263 (1720-1762) døde mens hun var spæd og moderen døde 1768 inden Caroline var fyldt seks år. Men lykken vendte sig, to år efter at Caroline Henriette havde mistet sin forlovede i Afrika blev hun i 1797 viet i Holmens Kirke til kaptajn i marinen Poul de Løvenørn (1751-1826). Han var enkemand uden børn, hans første kone var død i barselsseng 1795. Poul Løvenørn blev en kendt mand, kontraadmiral, direktør for Søkortarkivet og medlem af Videnskabernes Selskab. Caroline Henriette Gæde og Poul Løvenørn fik 3 børn sammen. Caroline Henriette døde 19/2 1842.264 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
9.5 Hagers søskendeGartneren på Skjoldenæsholm og jomfru HagerI Rigsarkivet er der mange hjælpemidler som kan anvendes ved søgning efter personalhistoriske oplysninger, heriblandt også et register over testamenter 1707-1810.265 Under navnet Hager er der kun få henvisninger. Der er ingen J.W.F. Hager, men til gengæld en Christian Hager, forhenværende gartner på Skjoldenæsholm, samt årstallet 1799.
I registeret over testamenter er der en henvisning fra gartner Christian Hager til hans søster Margrethe Eleonora Hager, hun boede tæt ved, hos degnen i Haraldsted. Margrethe Eleonora Hager havde skrevet testamente 20/9 1799.267 Dette testamente blev lavet inden skiftet efter broderen var afsluttet. Med testamentet ville hun sikre at sognedegnen og hans hustru kunne få hendes arv efter broderen, hvis hun skulle dø inden skiftet var afsluttet. Testamentet indeholder ingen yderligere oplysninger om hendes bror, men det findes i skifteprotokollen hvor hans bo er behandlet.268 Gartner Christian Hager var død ugift den 17/4 1798, i en alder af 66 år. Af skifteprotokollen269 fremgår det at hans omfattende bohave blev registreret samme dag. Registreringen foregik i overværelse af blandt andet jomfru Hager og sognedegnen hr. Marckmann af Haraldsted. Det tog sin tid at få skiftet afsluttet. Forvalter Engells270 på Skjoldenæsholm var skifteforvalter og han ville have orden i tingene. Jomfru Hager hævdede at hun var eneste arving derfor ville hun have boet overdraget uden skifte. Men skifteforvalteren stillede krav om dokumentation. Han ville være sikker på at der ikke var andre arvinger, og der skulle først sættes proklama i aviserne.271 Og sådan blev det. Den 23/8 1800 blev det afsluttende skiftemøde afholdt. Her blev der fremlagt dokumentation for jomfru Hagers adkomst til boet. Dokumentationen bestod af følgende:
Herudover er der ikke ret mange oplysninger om Hagers to søskende. De er formodentlig kommet til Skjoldenæsholm omkring 1760, men hvornår og hvorfor de er kommet til Danmark er ikke oplyst. I kirkebogen for Jystrup og Valsølille sogne er gartner Hager første gang anført som fadder ved en barnedåb i 1758. Hans søster er først nævnt 1761 hvor "jomfru Hager stod hos"275 da Jens urtegårdsmands søn blev døbt. I de følgende år er de begge nævnt flere gange i forbindelse med dåb.276 Efter dette må Hagers lillebror Christian have været kommet til Skjoldenæsholm som gartner da han var ca. 27 år gammel, mens storesøsteren Eleonora har været ca. 42 år i 1761. Formodentlig har Eleonora boet hos sin lillebror, for da møllerens datter blev døbt 1763 er anført at "mons. Hagers gartnerens søster fra Skjoldenæsholm stod hos." Blandt de oplysninger der er fundet om Hagers to søskende er der ingen antydning af at de skulle være af adelig afstamning. Til gengæld er der en oplysning i skiftet efter Hagers lillebror som ikke stemmer og det er navnet på deres far. Ifølge den stamtavle som blev fremlagt ved skiftet efter Christian Hager var de tre søskende børn af en Johan Hendrich Hager, men den oplysning stemmer ikke med kirkebogen fra Laubach i Hessen. Alle tre søskende er født og døbt i Laubach, af kirkebogen fremgår det at deres far hed Anton Heinrich Hager (uden von) og at han var herskabsgartner. Hvorfor blev faderens første fornavn ved skiftet så anført som Johan i stedet for Anton? Var det skiftefogeden på Skjoldenæsholm som havde læst forkert i stamtavlen, eller havde faderen tre fornavne, Johan Anton Heinrich, eller var der en fejl i stamtavlen, - det er ikke til at vide. Måske er det en lille uoverensstemmelse uden betydning, men når det drejer sig om skifter og stamtavler er det altid bedst når de anførte navne stemmer med det der er anført i kirkebogen.277
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|